En dedikeret partner

Når det kommer til samarbejde om at gøre byggeriet mere bæredygtigt, er Saint-Gobain aktiv i flere større organisationer, herunder Green Building Council (GBC).

1

2

3

Saint-Gobain & the Green Building Councils (GBC)

Vi har i Saint-Gobain opbygget en stærk relation til GBC'er (Green Building Councils) over hele verden. Vi er verdensomspændende og en af de større, om ikke den største, af GBC-partnerne.

Vi er medlem af mere end 35 landes GBC over hele verden, og i Norden og Baltikum er vi med i alle syv lande og er medlem af bestyrelsen i Sverige, Danmark og Letland.

Vi er også partner for det europæiske netværk af GBC'er.

Endelig bidrager vi til World GBC-strategien som medlem af Corporate Advisory Board.

 

Andre globale samarbejder

Vi mener, at det er nødvendigt med mere samarbejde, hvis vi skal opnå en mere bæredygtig verden. Hos Saint-Gobain er partnerskaber hjertet i vores bæredygtighedsengagement.

Vi er medlem af World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) med særlig involvering i WBCSD-initiativer vedrørende klimaforandringer, energieffektivitet i bygninger (BEE), bæredygtige byer og den cirkulære økonomi.

Vi er et af medlemmerne i Global Alliance for Building and Construction, som blev lanceret på COP21.

Vi er også en af de få virksomheder, som er associate member af Sustainable Building Alliance, der samler vigtige spillere inden for Green Building-certificering, f.eks. BREEAM eller DGNB.

Vi er også involveret i internationale kampagner som f.eks. Renovate Europe-kampagnen.

 

Lokale partnerskaber

Lokalt dukker der innovative projekter frem, og aktørerne går sammen om at arbejde på løsninger for fremtiden. I Saint-Gobain Nordic vil vi meget gerne deltage i disse fremsynede projekter

Vi er f.eks. aktivt medlem af REBUS (Renovating Buildings Sustainably)-projektet i Danmark. Dette samarbejdsprojekt er rettet mod almennyttige boliger, og målet er at reducere energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse med mindst 50 %, opnå en reduktion i ressourceforbrug på 30 % og øge produktiviteten med 20 % ved at industrialisere bygningsrenoveringer og samtidig sikre et godt og sundt liv inde i bygninger.

I Danmark har vi også deltaget i Green Solution House-udviklingen, en strategisk partner, som leverer bæredygtige løsninger.

 

Back top